Qualityliving
Beskrivelse af klubben
Kropsglæde giver selvglæde & selvglæde giver livsglæde. Det handler om dans. Troen på dansens effekt på os mennesker i form af øget kropsligt og psykisk selvværd, berigende livsglæde og deraf øget livskvalitet på vidunderlig vis. Dans er nemlig at bruge sanserne, at komme væk fra hovedet og ned i kroppen, at give sig hen og at være i nuet. Det er nærvær, nydelse og vitalitet. Det er leg, spontanitet og plads til at være. At være i kraft af den du er og ikke, hvad du er. Dans er de enkle livsbekræftende værdier i en hektisk tid.
Ladies’ Salsa er 100 % fokus på kvinden, På hendes bevægelser og på hendes leg i dansen. Det danses foran et spejl. Alene og ikke i par. Ladies’ Salsa er befriende livsglæde. Det er også teknik, kropsbevidsthed, styling, improvisation, trin, kvindelighed, hoved/krop-balance, kvindemoves, selvværd, selvtillid, sjov, leg, flirt, nydelse og overskud i dansen. Vi danser cubansk salsastil med inspiration fra andre salsastilarter samt cha-cha-cha, mambo, son, rumba, samba, tango og jazz.
Dans, livskvalitet, kvindelighed, selvværd, leg og nydelse er uafhængigt af alder. Aldersgruppen på vores hold og workshops er derfor fra ca. 20-65 år. Det kræver ikke særligt udstyr at være med. Bare noget tøj du kan svede og have det godt i. Desuden et par sneakers, som ikke er for klodsede