Kidnapning af partner
Blogindlæg - Salsablog
Når en enlig herre-instruktør låner en kvinde fra et par han skal lære op, lærer den nye herre ofte ingenting. Og begynderparret kan få en dårlig salsa-oplevelse.
Ofte ser man dygtige mandlige instruktører, som forsøger at lære et par, hvordan de skal danse salsa sammen.
Herre-instruktøren låner lige kvinden
Instruktøren viser nogle trin og parret forsøger, at gøre som instruktøren fortæller.
Nu og da mangler den mandlige instruktør dog en partner til, at vise de rigtige sekvenser og derfor låner han kvinden, som skal lære at danse.
Begynderherren står alene og kikker
Herre-instruktøren viser nu, hvordan en dansesekvens skal være med den nye kvinde. Derefter skal parret danse sekvensen. Begynder-herren skal jo bare gøre det han lige har set, men det virker som oftest ikke.
Derefter viser instruktør sekvensen en gang til med pigen og parret skal prøve igen.
Men det virker ikke og frustration opstår.
Instruktøren viser den samme sekvens igen og igen og herren laver fejl igen og igen.
Instruktøren bliver sur og frustreret og det samme gør det nye par.
Jeg har oplevet dette mønster et utal af gangen.
Herreinstruktører: Undgå at kidnappe en begynderpige ud af armene på en begynder mand når I underviser.
Kidnab aldrig en begynderpige ud af hænderne på hendes dansedate
Instruer uden en pige og kidnab aldrig en begynderpige fra hendes salsadate. Det er så dårlig stil.
Når et nyt par danser er det altid godt for dem, at de har et andet dygtigt par at spejle sig i, så de kan se, hvad de skal gøre synkront med at de danser.
CT 2/6-2016